Hotelreservation  fra   n° nætter 

Malcesine Sport

Sommer

Man kan dyrke talrige sportsgrene i Malcesine. Der findes mange udendørs baner til basket, fodbold og tennis, men de fleste kommer til byen for at dyrke vandsport. Gardasøens vand er meget fiskerigt, så køb af et fiskekort skulle nok kunne resultere i en god fangst blandt søens mange arter. Om formiddagen er windsurfing ideelt takket være nordenvinden Peler, der blæser godt til og skaber pæne bølger, selvom man befinder sig på en sø. Senere på dagen er det ideelt for begyndere at frekventere en af byens surferskoler, hvor man kan lære denne sport i sit eget tempo. Man kan også tage på tur i sejlbåd fra ”Centro Nautico di Navene”, give sig i kast med kitesurfing eller dykke. I provinserne Brescia og Verona er det ikke forbudt at sejle med motor, så muligheden for at leje en motorbåd eller en vandscooter foreligger også. Vil man gå ture, trekke eller køre på mountainbike, findes der mange ruter af forskellig sværhedsgrad på Monte Baldo, hvorfra man kan nyde udsigten over Gardasøen og det omkringliggende landskab. Nordic walking har også gjort sit indtog i Malcesine. Fra toppen af Monte Baldo kan man endvidere paraglide.

Vinter

Fra Malcesines centrum kan man tage svævebanen op på Monte Baldo, hvor man kan stå på ski og samtidig nyde en storslået udsigt over Gardasøen. Skulle Monte Baldos pister ikke forslå, kan man køre om på den anden side af bjerget mod Rovereto, hvor der findes en bus direkte til skisportsstedet Polsa-San Valentino. Endvidere er der mulighed for en rask ture med snesko op til en bjerghytte, der ligger i et betagende landskab.

Din ferie ved Gardasøen